Kongeørn

Kongeørn

(Aquila chrysaetos)


Kongeørnen er Danmarks næststørste rovfugl, kun en anelse mindre end havørnen. Til gengæld flyver kongeørnen mere elegant og kan af den grund virke mindre "ørneagtig". Fjerdragten er overvejende mørkebrun. De voksne fugle har et gyldent hoved, og ungfuglene er især genkendelige på hvid hale med mørkt endebånd samt et hvidt trekantet felt i vingen.


FAKTA OM KONGEØRNEN:

Kongeørnen etablerede sig som ny dansk ynglefugl i 1998.

Formentlig ynglede kongeørnen i Danmark i 1800-tallet, men man ved det ikke med sikkerhed.

Lille Vildmoses skove, der er omkranset af vildthegn, er de danske kongeørnes vugge.

Ørnene har alle årene siden 1998 ynglet i Vildmoseskovene.

En håndfuld redeområder i Østhimmerland og Østvendsyssel har huset kongeørne de senere år.

Tofte Skov i Lille Vildmose har haft 2 par, et i den sydlige halvdel og et i den nordlige.

Høstemark Skov har siden 2003 huset et ynglepar, der har fostret en unge hvert år på nær altså i 2017.

Hals Nørreskov har siden 2005 haft et ørnepar, der forsøgte at yngle i 2006, men først i 2007 fik held med en opfostre en unge.

I Store Vildmose har et par haft territorium siden 2015.

En ynglelokalitet ved Overgaard Gods syd for Mariager Fjord har tidligere været besat, men her har der ikke været ørne permanent i flere år.

Kongeørnen har et vingefang på 190-225 centimeter.

Hannen er den mindste og vejer i reglen 2,8 til 4.5 kilo.

Kongeørnehunnen kan veje mellem 3,8 og 6,7 kilo.

Et kongeørnekuld kan tælle 1-3 æg.

Rugetiden er 43-45 dage.

Ungen bliver i reden 65-70 dage.

I reglen forlader unge danske kongeørne deres redesteder og viser sig over skovområderne i august-september.




Ved at klikke på et foto, vil det blive vist i større udgave!

Copyright @ All Rights Reserved

Vagn Donskov