Mosehornugle

Mosehornugle

(Asio flammeus)

 

Mosehornugle har en længde på 34-42 centimeter og et vingefang på 90-105 centimeter.

Den yngler sjældent i Danmark, men er ret almindelig som træk- og vintergæst i september/december – marts/maj.

Mosehornuglen jager for det meste i skumringen eller om morgenen og er dermed mere dagaktiv end de andre ugler. Den fanger primært små gnavere, men kan også fange fugle, fugleunger og andre smådyr.

 

Levested: Mosehornugle lever i Danmark på marsk, strandenge, moser og hede-landskaber.

 

Udbredelse: I et bælte på den nordlige halvkugle, Asien, Nord- og Sydamerika samt Europa, hvor hovedudbredelsen er i Norge, Sverige, Finland og videre østover.

 

Herhjemme er de mest stabile yngleområder i Sydvestdanmark. Antallet af ynglende Mosehornugler er meget svingende fra år til år. Faktisk menes det at være den ugleart her i landet, som har de største bestands- svingninger.

Et par af årsagerne hertil er, at arten er stærkt afhængig af mængden af smågnavere samt det sørgelige faktum, at dens leveområder efterhånden forsvinder fra landkortet (dræning, opdyrkning, sommerhus-udstykninger osv).

 

Kort sagt er det igennem de seneste år gået tilbage for bestanden hertillands og, hvis arten skal overleve som ynglefugl i Danmark, kræves der en intensiv formidling, samt måske biotopfredninger - her i 11.time

 

Bestanden vurderes meget forsigtigt til at være nede på sølle 34 par (i egentlige gnaverår en smule flere), som alle yngler i Jylland.

 

Ved at klikke på et foto, vil det blive vist i større udgave!

Copyright @ All Rights Reserved

Vagn Donskov