Spættet sæl

(Phoca vitulina)

Spættet sæl er den mest almindeligt forekommende sælart i Danmark. Den lever især i Kattegat, Limfjorden, Vadehavet, og der er tillige en bestand i den sydøstlige del af landet. Sæler opleves i Danmark bedst på Avnø og på Fanø.

Lemmerne, der er omdannede til luffer, kropsformen, spæklaget, og den korte, glatte pels er alle tilpasninger til livet i vand.

En spættet sæl vejer som regel 80-125 kg, og har en kropslængde på 1.5-2.0 meter. Hunnen er mindre end hannen.

Hovedet er lille og kort, og panden er tydelig.

Forluffernes kløer bruges til at rense pelsen med og til forsvar, men forlufferne bruges også, når sælen bevæger sig på land, og til at styre med, når den svømmer. Baglufferne bruges til at skabe fremdrift, når sælen svømmer.

Pelsen er tæt og kort og varierer i bundfarven fra lysegrå til gråbrun, og med et mørkere, uregelmæssigt mønster. Hver sæl har sig eget mønster, hvilket gør det muligt at kende de forskellige individer fra hinanden.

Fisk udgør størstedelen af den spættede sæls føde, men den tager også blæksprutter og krebsdyr.

Spættet sæl forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede hvilepladser så som sandbanker, rev, holme og øer.

Den spættede sæl synes ikke at tygge føden. Når den spiser, bliver byttet slugt helt, eller også bliver det revet i stykke og slugt.

Hvor der er uforstyrrede sandbanker, øer og lignende, kan sælerne ses hvilende på land i flokke. Men det er ikke usædvanligt at se spættede sæler, der færdes alene.

Ved at klikke på et foto, vil det blive vist i større udgave!