Natugle

Natugle

(Strix aluco)


Natuglen har en typisk ugleform med et stort, rundt hoved og store øjne. Fjerdragten optræder i to varianter, en gråbrun og en rødbrun, begge med mørke striber. Den rødbrune farvevariant er den hyppigste.

Uglernes øjne er ikke som vores i stand til at bevæge sig i kraniet. I stedet kan uglerne dreje hovedet ekstremt langt rundt, omkring 270 grader. En ugle kan altså næsten se bagud!


Her i landet er natuglens udbredelse stærkt knyttet til udbredelsen af egnede levesteder, især bøgeskoven. Natuglen er derfor kun spredt forekommende i Vestjylland. Da den heller ikke bryder sig om at flyve over åbent vand, mangler den på en del mindre øer.


Natuglen er først og fremmest knyttet til lys bøgeskov. Den foretrækker at yngle i huller, som kan være træhuller, men også murhuller eller lignende. Derfor træffes natuglen også i det mere åbne land, gerne ved gårde, hvor den også kan finde et hul at yngle i. Mangel på redehuller har i de senere år fået natugler til at yngle i åbne reder, fx forladte rovfuglereder. Opsætning af uglekasser har utvivlsomt en positiv effekt på bestanden.


Natuglernes stemmer – hannens tuden og hunnens skrig – kan høres det meste af året, men særligt intenst i januar, hvor territoriet skal forsvares, og pardannelsen foregår.

Når det er muligt, lever natuglen udelukkende af mus, helst studsmus. Fugle udgør kun ca. 5 % af føden. I fugtigt vejr kan natuglen tage en del regnorme. I byerne, hvor mængden af mus er ringe, går det i højere grad ud over småfuglene.

Mængden af mus bestemmer yngleforløbet. Natuglens ungeproduktion følger nøje fødemængden. I gode museår yngler op mod 90 % af uglerne, mens 75 % af hunnerne simpelthen forlader æggene i år med få gnavere. I år med meget få mus kan natuglen helt undlade at yngle. Det skal ses som en klar tilpasning til, om det kan betale sig at investere energiressourcer i at yngle.

Natugleungerne forlader reden, inden de er flyvefærdige. Ofte sidder de små “vatklumper” på jorden eller lavt i et træ og vækker opsigt. De venter tålmodigt på, at det skal blive mørkt, så forældrene kan komme på jagt og finde mad til dem. 

Når natuglen kan fange mus i næsten totalt mørke, skyldes det to ting. Dels har den meget store øjne, og pupillen kan udvides til at dække hele øjenåbningen, så alt lys opfanges. Dels er dens hørelse meget fin, da ørerne ikke er placeret symmetrisk på kraniet. Retningen til en mus, der rasler et sted i skovbundens blade, opdages med det samme. Natuglens afstandsbedømmelse er også forbedret ved at begge øjnes synsfelter har op til 70 % overlap (binokulært syn), meget ligesom vores.



Ved at klikke på et foto, vil det blive vist i større udgave!

Copyright @ All Rights Reserved

Vagn Donskov