Sortspætte

(Dryocopus martius)

Sortspætten er en imponerende fugl. Alene størrelsen får en til at tænke mere på en kragefugl end på en spætte. Sortspætten er nemlig på størrelse med en krage! På nær en rød kalot hos hannen og en lille rød top hos hunnen er arten tilmed kulsort som mange kragefugle. Sortspættens trommen er ligeså imponerende som størrelsen. Den er så kraftig, at den kan høres op til et par kilometer væk. Typisk trommer den ca. 20 slag på 2 sekunder.

I Danmark er sortspætten en fåtallig art, hvis hovedudbredelse i dag omfatter Sønderjylland og Nordsjælland.

I resten af landet yngler den meget lokalt, dog ikke på Fyn og Lolland-Falster. Sortspætten yngler i både nåleskov, ældre bøgeskov og blandskov, men den foretrækker områder med ældre bøgeskov i forbindelse med store nåleskove. Sortspætten er standfugl.

Som andre spætter bruger sortspætten sit kraftige næb til at udhugge et redekammer, som er ca. en halv meter dybt og omkring 25 cm i diameter. Kammeret placeres i et tykstammet træ, gerne i over 10 meters højde. Sortspætten hugger gerne et nyt redekammer hvert år, hvilket betyder at skoven bliver tilført en jævn strøm af redehuller. Dette er meget velkomment for mange andre fugle i de effektivt drevne danske skove, hvor hullerne benyttes af bl.a. sjældne og fåtallige arter som hvinand, huldue og perleugle.

Sortspætten lever i vid udstrækning af myrer. Dens udbredelse i Danmark afspejler i nogen grad udbredelsen af dens yndlingsføde, herkulesmyren, men den forekommer også andre steder, og her regner man med, at den lever af den røde skovmyre i stedet.

Ved at klikke på et foto, vil det blive vist i større udgave!